Lytteren i værket - Seminar på IKK




SEMINAR OM LYTTESITUATIONEN I DE PERFORMATIVE KUNSTARTER



ONSDAG DEN 29. MAJ 2013 KL. 14:00 – 17:00

Hvordan kan man tænke lytteren som en del af værket? Og hvad betyder mediet og dets konkrete materialitet, for måden vi oplever og perciperer værket på? 

Med udgangspunkt i Teater MAKværks lydforestilling Bevar Mig Vel, vil lydkunstner Sandra Boss og dramaturg Astrid Hansen Holm sætte fokus på iscenesættelsen af lyttesituationen som et performativt værktøj.


Seminaret vil introducere for et bredt tværæstetisk felt af kunstnere, der alle har arbejdet med forskellige former for lyttestrategier og vil desuden indeholde live fremførte eksempler. Disse vil blive sat ind i en medieteoretisk ramme, som sætter fokus på det medialiserede samfunds indvirkning på den kunstneriske produktion og perception.

Alle er velkomne på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Dramasalen (5. Sal), Karen Blixens Vej 1, 2300 København